Monday, April 30, 2007

Messenger, GoogleTalk og Flikr

Fik her til morgen oprettet mig i både Messenger og GoogleTalk. Nogen gange kan det næsten føles lidt intimiderende, sådan "at have venner og bekendte på sin skærm".
- skal man give sig til kende eller ej?
- er det uhøfligt bare at lade som ingen ting og ignorere den andens tilstedeværelse?
Jeg har jo bare startet min pc for at løse en lille praktisk opgave.

Nå, men under alle omstændigheder forekommer fildelingen i Messenger at være meget praktisk og lettere end at sende vedhæftede filer, hvis man arbejder sammen med en anden.

Så fik jeg også oprettet et par billeder i Flikr.

Thursday, April 19, 2007

Om min dagbog, 23Ting og RSS-feeds

Kære Dagbog,

Ja, det er jo en slags dagbog (i gamle dage var det vist noget man havde låst ned i en skuffe) og jeg fører den fordi jeg deltager i e-læringsprojektet Bibliotek 2.0 23Ting.

Vi skal alle lære noget om det nyeste på internettet. I første uge fik jeg oprettet en blog. Den tror jeg faktisk, at jeg kan bruge til mange praktiske formål fremover. Men indtil videre er den noget tom.

Denne uges tema har været RSS Feeds. Det er noget med at man kan få sin pc til at sige "bib", hver gang der komme en ny nyhed fra f.eks. Danmaks Radio og vise den på skærmen.

Den første jeg installerede var som udgangpunkt fyldt med tusindvis af nyhedskanaler, som jeg ikke i farten kunne se, hvordan jeg kom af med igen. Så den har jeg droppet.

I stedet har jeg installeret Feedreader. Her går man selv ud og vælger til, hvem man vil have nyheder fra.